top of page

LiteTrio: den nye fleksible "open water" klub-båd anno 2020

Opdateret: 13. okt. 2020


(4 billeder i diasshow, se både 3X og 2X m. styrmand)


Vi glæder os til i løbet af efteråret at få de nye LiteTrio både hjem til Danmark . "Open water" betyder at båden kan gå til havs. En båd med tre versioner 3X , 2X m styrmand og 2'er med styrmand. Stabil, fleksibel og hurtig. Se link til videopræsentation.


Ligesom sin storesøster LiteQuattro (4'er m styrmand) kan Trioen bedst karakteriseres som en hybrid båd. En blanding mellem en inrigger, en outrigger, en gig-båd og en Coastal, hvor man får det bedste med fra alle bådtyper.


Læs også om LiteQuattroen : (klik på billede)


LiteTrioen er i sin basis bredere og mere stabil, end en traditionel outrigger, men stadig en super god træningsbåd, hvor både den aktive kaproer, masters- og motionsroere kan få super god træning til eget niveau. Båden er også en en marathon kaproningsbåd og turbåd.


Det er en "open water" model med langskibs styrke, vandtæt cockpit/dæk og to lænsesystemer til at gå ud i mere krævende vejr og bølger, end en outrigger eller inrigger. Det er dog ikke en Coastal-båd, da den ikke er åben agter. Til gengæld en del smallere og med en vægt på 70 kg er den hele 65 kg lettere end fx en Coastal 4X.


Trioen også har det unikke klik-rig-system så man på mindre en 5 minutter kan skifte mellem sculling (to-årer roning) og sweep (en-årer roning)


Endelig er det en rummelig og stabil båd.

Som en inrigger, bare med mere fart. LiteTrio er lettere at om bord i og af op igen. Roerne har god plads og må træde i hele bunden af cockpittet / dækket, og har lækre store rullesæder.


Se videopræstationen


Data for LiteTrio

Længde: 9,20 m

Bredde: 0,87 m

Højde: 0,49 m

Vægt: ca. 70 kg.

Båden er bygget i glasfiber limet sammen med polyester i vakuum. En stærk, holdbar og robust båd. Let i vægt og let at håndtere, både på land og i vand.


Priser 123.500 kr. inkl. moms for båd med rig til sculling. Uden årer og plus transport fra Frankrig. Tilbud på transport kan gives.


159.000 kr. inkl. moms for samlet pakke med båd, rigge og årer til både sculling og en-årers roning, en trolley/bådvogn samt transport til Danmark til afhentning hos CO-ROW i Rødovre.


De første både ventes hjemme i uge 46/47


bottom of page