top of page
Fritz Ganzhorn

Den nye LiteQuattro i Danmark

Opdateret: 23. jul. 2020

Vi er superstolte over nu at kunne præsentere denne "next generation" båd, som mange roklubber, universiteter, efterskoler mv. bør tjekke ud. Her er båden, der kan favne hele klubben, motion og konkurrence. Her er mulighed for nye medlemmer til rosporten og nye muligheder til de mange inrigger-roere.



En hybrid båd


Vi forklarer nemmest LiteQuattro'en som en blanding mellem en 4'er inrigger, 4'er outrigger og en Coastal 4X, hvor man får det bedste fra alle.


I sin basis er båden en firer m styrmand outrigger. Den er bredere og mere stabil, men stadig en super god træningsbåd og en marathon kaproningsbåd.

Det er en "open water" model med langskibs styrke, vandtæt cockpit/dæk og to lænsesystemer til at gå ud i mere krævende vejr og bølger, end en outrigger. Det er dog ikke en Coastal-båd, da den ikke er åben agter. Til gengæld en del smallere og lettere end en Coastal 4X.


Endelig er det en rummelig og stabil båd, som en inrigger, bare med mere fart. LiteQuattro'en er lettere at komme i og op igen, end i en inrigger.

Roerne har god plads (1,55 m) og må træde i hele bunden af cockpittet / dækket.


En fleksibel båd

LiteQuattro'en er udstyret med det unikke Quick Release Rig System fra Liteboat, hvor man nemt sætter riggen på og af.


Helt unikt kan man få to typer af rigge. Både til sculling (2 årer) og til en-årers roning.


Ved testen i Herning blev båden rigget om fra en dobbelt-firer til enkelt firer på under 5 minutter - mens båden lå i vandet.


Båden kan altså nemt rigges til de roere, der på dagen er mødt ind til båden i klubben, til deres ønsker og niveau.


Båden kan også bestilles med fodstyring.


LiteQuattro "open water" favner hele roklubben

Bådens alsidighed gør, at den vil tjene mange formål ude i roklubberne.


LiteQuattro er lidt mere levende end en 4-årers inrigger, men den er stabil nok til at være et trygt og godt udviklingstrin for alle inrigger-roere. Man kan starte i "enkelt firer set up", få balance og bedre teknik for siden trygt at gå videre med at lære scullerroning i "dobbelt firer set up". I forhold til inriggeren mere sport, bedre teknik, mere fart og mere motion på en sjov og tryg måde. Selvom den er mere sporty, vil inrigger-roere opleve en båd, der er nemmere at komme i og ud af igen, ligesom man vil opleve god plads.


"Open water" konstruktionen gør også LiteQuattro'en til en langtursbåd - bare hurtigere end en 4-årers inrigger. Men det gør samtidig også, at båden kan være på vandet i vejr og sø, hvor klubbens outriggere ikke kan gå ud. Og den er bestemt sporty nok til altid at kunne levere super god træning til kap- og mastersroere. Så hvorfor ikke gå på vandet i en LiteQuattro, i stedet for at blive indendøre/ på land i ergometer?


Nye medlemmer og interesse for roning Endelig er LiteQuattro en flot og veldesignet båd, der trækker i folk. Det ligner en racerbåd, og er det også langt hen ad vejen. Design, fleksibilitet (mellem en og to årer), plads og stabilitet har gjort, at den internationale ro-kæde TOPROW benytter netop LiteQuattro'en til deres private ro-skoler (som har stor succes og mange kunder, der vil lære at ro) i Amsterdam, London, New York og Melbourne mv. - www.toprow.com


Med både som LiteQuattro, vil det også være muligt/nemmere for roklubber, at tiltrække nye medlemmer og måske et nyt yngre segment, som ikke synes en ældre træ-inrigger er særligt "street" eller "sporty" at skulle starte i på ro-skole.


Båden vil også være relevant for de steder, hvor man arbejder med universitets-roning samt for efterskoler og idrætshøjskoler.


Data for LiteQuattro

Længde: 11,0 m

Bredde: 0,87 m

Højde: 0,49 m

Vægt: 95 kg.


Båden er bygget i glasfiber limet sammen med polyester i vakuum. En stærk, holdbar og robust båd. Let i vægt og let at håndtere, både på land og i vand.


Kan medbringe roere og udstyr op til 500 kg.


Priser 133.500 kr. inkl. moms for båd med rig til sculling. Uden årer og plus transport fra Frankrig. Tilbud på transport kan gives.

187.500 kr. inkl. moms for samlet pakke med båd, rigge og årer til både sculling og en-årers roning, en trolley/bådvogn samt transport til Danmark til afhentning hos CO-ROW i Rødovre.








Comments


bottom of page