top of page
Fritz Ganzhorn

Nyt klub-projekt: Quattro Race Danmark


Vi er gået i samarbejde med gode kræfter og har skabt et helt nyt projekt, hvor vi tager et antal LiteQuattro både (4X open water både) hjem til Danmark og tilbyder dem til danske roklubber på leje eller købe-basis eller en kombination - OG så laver vil løb og aktiviteter for denne bådtype.


LÆS vores folder med alt om båd og priser:


Se LiteQuattro slå rekord i fransk 25 KM løb HER (youtube)


-Ideen med Quattro Race Danmark er født i vores eget ønske om udvikling og nye udfordringer i rosporten, fortæller de tre initiativtagere Lisbeth Grænge Hansen, Karl Haals og Fritz Ganzhorn.


De fleste roklubber i Danmark ligger langs kysten, fjorde eller ved større søer, hvor der bestemt ikke alle dage er vejr til at de smalle kaproningsbåde kan komme på vandet. De fleste klubbers motionsroning foregår i inriggere eller i havkajakker

.

-Med QRD slår vi et slag for baglænsroningen. Vi vil gerne udvikle kap- og motionsroningen ved at skabe konkurrencer og arrangementer - og samtidig opbygge et fællesskab – med en bådtype, der kan udfordre både elite-, kap- og motionsroere. En båd, der kan benyttes under næsten alle forhold, udtaler de tre. Og en fleksibel båd, der kan anvendes med både toåresroning og enkeltårer. Man får på den måde to både i én og samme båd. Bådens rigge kan skiftes om på under 5 minutter fra toåresroning (sculling) til enkeltårer (sweep).


Hjørnestenen i QRD er LiteQuattro båden fra den franske bådudvikler og fabrikant. Liteboat har skabt en båd, som både er en racer, en langturs- og en motionsbåd. Bygget som en ”Open Water” båd med, skrogstyrke, stabilitet og indbygget lænse-system går LiteQuattro’en på vandet i det meste vejr.


LiteQuattro er den foretrukne båd for træning og aktivitet i den internationale virksomhed TopRow med private ro-centre i Amsterdam, New York, London og Melbourne. Flere internationale universiteter med roning har valgt LiteQuattro.


Vinderbåden i kvindernes klasse i Tour du Léman a L’Aviron (nonstop 160 km Geneve-søen rundt) 2020 var en LiteQuattro. I 2019 deltog en LiteQuattro også i Düsseldorf Marathon på Rhinen i +50 år klassen og tilbagelagde de 42 km i 2t og 22min timer som vinder af klassen (10 minutter efter overall vinderbåden). En LiteQuattro holder også siden 2017 rekorden i det franske løb Aviron du Coudray-Montceaux med 1t og 40 min for de 25 km.


Tilbuddet og invitationen til klubberne er, at man kan leje en båd inklusive årer og bådvogn for 47.500 kr. for hele sæsonen. Båden kan derefter frit leveres tilbage eller klubben kan erhverve båden til en reduceret pris, og tjene en stor del af lejen tilbage. Man kan også indgå aftale om yderligere leje for endnu en sæson osv.


Uanset leje eller køb dækker prisen en båd, der er direkte klar til at komme på vandet dvs. den er inkl. årer, udstyr og bådvogn. Ønsker man også at anvende LiteQuattro kan man tilkøbe/leje enkeltårer, så man let får to både i én.


Interesseret? så tag kontakt på fritz@co-row.dk eller (+45) 2142 1306

Comments


bottom of page