RONING OG LITEBOAT I DANMARK
CO-ROW Danmark er den officielle Liteboat Partner i Danmark, og forhandler alle Liteboat robåde i Danmark og Sverige.
Vores mål er kort fortalt at understøtte fritidsroning og dansk roning med de bedste coastal, fritids- og "open water" robåde til private og roklubber - begyndere, øvede roere, motionister og konkurrenceroere - samt til virksomheder og efterskoler mv. i hele Danmark.
Vi samarbejder med alle interesserede arbejde for at udbrede roning, som motion og oplevelser i Danmark.
Lette, hurtige, stabile og ”easy to use” robåde fra Liteboat gør det muligt at ro lige præcis hvor og hvornår du har lyst. Både i hverdagen og når du skal på ferie. Du kan have din nye Liteboat med på taget af bilen.
Med FISA carbon coastalbådene i LiteRace serien understøtter vi både coastal konkurrence-roning samt de mange dygtige motionister i såvel klubber som private roere.
Vi dyrker, støtter og udbreder interessen for Coastal Rowing (kystroning) i Danmark, hvor vi har masser af kystlinje og lækkert havvand.
Hos CO-ROW har du mulighed for at se, røre og prøve inden du bestiller. Vi kommer gerne ud og viser frem til privatpersoner, roklubber og andre fællesskaber/grupper.
Roklubber vil også have mulighed for at låne demobåde i kortere periode.

Bestilling, priser og fragt
Din Liteboat bestilles til produktion på fabrikken i Frankrig, medmindre CO-ROW har den på lager i Danmark.
Alle både er håndbygget og har en leveringstid på ca. 8 -12 uger fra bestilling hos CO-ROW, hvis vi ikke har din nye båd på lager i Danmark.
Mindre både (alle 1X typer og LiteSport 2X) kan forsendes i lastbil, hvorfor alle priser på disse er inkl. fragt, da CO-ROW kan gøre det billigt. Bådene er transportforsikret. Prisen er til afhentning af kunden hos CO-ROW i Rødovre. Videre transport i Danmark kan arrangeres mod ekstra betaling.
Øvrige både har priser ex fragt. CO-ROW kan arrangere transport fra Frankrig billigst muligt via vores europæiske Liteboat-netværk. Kontakt os.
Garanti
Vi yder to års garanti på det købte regnet fra leveringstidspunkt. CO-ROW garanterer i vores salgskontrakter at både, der sælges er fri for væsentlige fejl i konstruktion, udførelse og materialer. CO-ROWs ansvar efter ovenstående garanti er begrænset til udskiftning af både eller reparation af defekte både eller tilbagebetaling af købesummen efter CO-ROWs eget valg.